onsdag den 30. maj 2012

Ballet at the Cinema

Kære Læser,

Elegancen, de svingende skørter, de rene trin, de små fejl, musikken, hele balletuniverset har længe haft en inspirerende indvirkning på mig. Derfor nød jeg det en hel del, da min søster og hundrede andre trænede piger dansede hen over vores gammle biografscene, som det er foregået de sidste mange år her i min hjemby. Forestil dig klaveret og celloen, der byder op til dans, de nænsomt syede, faverige kostumer, der bæres af de mest elegante piger. Læn dig tilbage og nyd forestillingen.









 



mandag den 28. maj 2012

Paradoksalitet

Kære Læser,

For tiden er mit humør som samtlige rutsjebaner i Tivoli sat sammen til én - det stiger, dykker, snurrer, hopper, hviner, standser. Det ene øjeblik smiler jeg, det næste er smilet flygtet igen. Jeg ved ikke, om jeg er sulten, tørstig, træt, glad, melankolsk eller noget komplet andet. Jeg er alt og intet lige nu. For at aflede mine tanker hører jeg denne fabelagtige sang fra et strålende band, hvis nye album Electra Heart klart er et lyt værd.



Alt godt herfra,

Unicorn

søndag den 27. maj 2012

Hardcore?

Kære Læser,

Jeg har længe ønsket mig en tatovering. Jeg er, som den opmærksomme læser nok har opdaget, siden jeg er The Creative Unicorn, meget kunstinteresseret og kan godt lide at udtrykke mig visuelt. Jeg har også overvejet en karriere som tatovør, men det tør jeg dog ikke, da det er meget permanent, og jeg har ikke lyst til at have ansvaret for, at nogen får ødelagt sit gode udseende. Her kommer en omgang inspirationsbilleder til den tatoveringsinteresserede læser. Hvad er din favorit?








lørdag den 26. maj 2012

Hello

Kære Læser

Jeg er hjemvendt fra Rom med et smil på læben, 141 billeder i kameraet, tusindvis af tanker og minder og et ønske om at rejse igen snarest. Rejsen har haft sine gevaldige op- og nedture, det samme har mit humør, men alt i alt er det noget, jeg er glad for, at jeg deltog i. Rom er en by, der skal opleves gennem de mange smalle sidegader med en citronis i den ene hånd og en paraply i den anden - for hvis det regner, så regner det en hel del. Det gør ikke noget, hvis det er aften, for så bliver de brostensbelagte med de høje bygninger skinnende og glitrende, og indbyder til en dans i regnen. Restaurenterne laver de dejligste grillede grøntsager og tomatsuppen smagte også fortrineligt. Busser kan man ikke regne med, og at danse rundt på gaderne er også en forfærdelig idé. Mine favoritsteder var Appelsinlunden på Aventinerhøjen, og en lille park Pumps og jeg fandt med en tredje klassekammerat. Vi tilbragte to timer og tyve minutter med at plukke og massakrere blomster, danse rundt, fange appelsiner fra træerne og generelt bare tale.




















Jeg har forsøgt at holde mine billeder så tæt på jorden som muligt, og vise mit helt eget billede af Rom. Nogle af billederne er taget af blandt andre Pumps, og jeg vil ihærdigt forsøge at få hende til at smide nogle af hendes mange billeder ind på denne blog.

Love,

Unicorn

onsdag den 16. maj 2012

C0untd0wn

Kære Læser

Det kribler i maven, når jeg tænker på, at om kun fem dage vil jeg befinde mig i Rom. Som vi blandt andet har nævnt her og her, skal vi til Italiens romantiske hovedstad med vores klasse den 21. maj. Klokken 5.45 skal vi møde op på stationen, hvilket er umenneskeligt tideligt, men alligevel muligt. Jeg glæder mig til at tage billeder, spise is, grine, blive brun, stene kirker og ellers bare agere som en turist, som jeg nok ikke vil få lov til igen foreløbig.









 

Ud over at være oppe over den forestående udenlandsrejse, har jeg taget ualmindeligt mange billeder, som jeg lige ville vise jer, så her fik du lige en forvirrende blanding af billeder fra den seneste måned. Jeg har blandt andet eksperimenteret med fokus, farver, perspektiv og vinkel, og dette er de med en forårsstemning over sig. Resten vil I få at se senere.

xxo


Pumpkin

fredag den 4. maj 2012

Kinda' Oldschool

Kære Læser

I går sad jeg og gik halvdelen af mine gamle billeder igennem, og hold da op hvor er de dårlige. De er alle taget med min engang så højt elskede sølvfarvede Sony Ericsson, hvis kamera har 3.5 megapixels. Nu har jeg heldigvis fået en ny - den noget ridsede men dog åh-så-dejlige Sony Ericsson Xperia Ray. Jeg har fem billeder af mig og en hel mappe med undermapper, hvori Pumps næsten er den eneste model. Vi har taget utallige billeder sammen, hvoraf langt størstedelen er slørede eller afbilleder en person, der skærer ansigt, men jeg kan stadig grine af de minder, der dukker op til overfladen, når jeg ser dem igennem. Jeg har besluttet mig for at vise jer nogle af mine gamle billeder for, at de ikke bare skulle gemmes væk på min (mors) computer, og kun være til glæde for mig. Vi kan kalde det inspiration, om du vil.





































Jeg har valgt ikke at skrive billedtekster til, da billederne på en måde taler for sig selv. Hvis du nu skulle undre dig, er Pumps brunetten, og jeg er den lyshårede.

Fortsat god miniferie!

Unicorn