lørdag den 26. maj 2012

Hello

Kære Læser

Jeg er hjemvendt fra Rom med et smil på læben, 141 billeder i kameraet, tusindvis af tanker og minder og et ønske om at rejse igen snarest. Rejsen har haft sine gevaldige op- og nedture, det samme har mit humør, men alt i alt er det noget, jeg er glad for, at jeg deltog i. Rom er en by, der skal opleves gennem de mange smalle sidegader med en citronis i den ene hånd og en paraply i den anden - for hvis det regner, så regner det en hel del. Det gør ikke noget, hvis det er aften, for så bliver de brostensbelagte med de høje bygninger skinnende og glitrende, og indbyder til en dans i regnen. Restaurenterne laver de dejligste grillede grøntsager og tomatsuppen smagte også fortrineligt. Busser kan man ikke regne med, og at danse rundt på gaderne er også en forfærdelig idé. Mine favoritsteder var Appelsinlunden på Aventinerhøjen, og en lille park Pumps og jeg fandt med en tredje klassekammerat. Vi tilbragte to timer og tyve minutter med at plukke og massakrere blomster, danse rundt, fange appelsiner fra træerne og generelt bare tale.




















Jeg har forsøgt at holde mine billeder så tæt på jorden som muligt, og vise mit helt eget billede af Rom. Nogle af billederne er taget af blandt andre Pumps, og jeg vil ihærdigt forsøge at få hende til at smide nogle af hendes mange billeder ind på denne blog.

Love,

Unicorn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar