Kære læser
Bloggen har været forfærdeligt tom her på det seneste, og det beklager jeg meget. Jeg har haft så travlt med at kede mig, at jeg helt glemte at lave noget. Da jeg føler mig mærkeligt uinspireret i dag, har jeg valgt at skrive et indlæg om denne uges forløbne begivenheder.
Tirsdag tog jeg med skolens sølle franskhold fra vores lille provinsby til København. Vi skulle være ude hele dagen, og vejret var forfærdeligt. Jeg er ikke typen, der ligefrem foretrækker at spise i regnvejr, så det blev en lang dag. Da jeg endelig kom hjem, ti timer efter mit exit fra huset, var jeg virkelig udmattet, og den kommende skoledag virkede uoverskuelig. Heldigvis kom jeg op onsdag morgen, og jeg overlevede da lige.
I dagens afsluttende fransktime skulle vi udfylde et ark med fransksprogede spørgsmål om den franske kultur og historie. Da dette er emner, jeg på ingen måde har beskæftiget mig med før, var jeg helt blank, og besluttede mig derfor for at tegne på papiret i stedet. Det er nu fyldt med kruseduller som illustreret på nedenstående billede. Til mit held skulle vi ikke aflevere det, og der bliver ikke gjort mere ud af det.
Jeg håber, at I har haft en forrygende uge.
- Uniq
![]() |
Time goes by so slowly... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar