torsdag den 26. april 2012

A New Level of Stupidity

Kære Læser

I dag, da jeg gik hjem, var jeg ikke i humør til at høre musik. Jeg havde lyst til at lytte til mærkværdige mennesker, der vrøvler utroligt meget og som oven i købet får penge for det - derfor tændte jeg for radioen og hørte P3, hvor de hver eftermiddag fra 14.00 til 16.00 sender 'Monte Carlo'. De to vrøvlehoveder hedder Peter Falktoft og Esben Bjerre, og en af dem har den mest irriterende stemme, jeg længe har hørt.

 Pointen er, at jeg hørte dem tale om, at en af P3's rapportere har kvalificeret sig til... Verdensmesterskaberne i Papirfly. Jeg måtte anstrænge mig en del for ikke at udstøde en mærkelig lyd der midt på gaden, for det er det dummeste jeg længe har hørt. Jeg var ikke sikker på, om det var sandt, så jeg gik hjem og googlede det. Her fandt jeg ud af, at unge på Århus Buisness School er 'ekvilibrister i papirsfly', og faktisk har dette psyko-arrangement en hjemmeside: http://www.redbullpaperwings.com/. Her fandt jeg ud af, at VM afholdes den fjerde og femte maj i Salzburg, Østrig, og at Red Bull tydeligvis sponsorerer det, hvilket også giver mening, siden Red Bull giver viiiiiiiiinger.





Det var alt for denne gang kære ven.

Later!

Unicorn

Regnvejrsdage kan også være hyggelige ♥

I morges var det regnvejr. Trist. Jeg regnede faktisk også med, at dagen i dag ville blive enormt trist, men det blev den ikke! Wooohooo. En del af klassen var i Tyskland (Hansapark for skolepatruljen), så der var o.k. fredeligt. Vores lille 4-kløver rykkede sammen så vi sad samlet, og havde det hyggeligt hele dagen. Der blev grinet en del. P.g.a. det store fravær, lavede vi heller ikke så meget i timerne <3. I tysktimen fik UniQ af vide at hendes stil var til et tolvtal (stræber altså!), og så lavede vi en liste over sjove ting vi skulle nå inden sommeren var forbi. Jeg glæder mig! :-) Listen lyder følgende:

1. Rulle langt på rulleskøjter (Hvilket formentligt går galt, og vi ender på skadestuen)
2. Danse i springvand iført hvidt tøj (Med stærkt farvet undertøj på, hih)
3. Danse i regnvejr
4. Grille grøntsager og brød over bål (Hygge ♥)
5. Tage på picnic med høj musik og lækker mad
6. Tage på stranden med badebold og ghettoblaster (Partyyyyy!)
7. Rom: Tage ét billede hver af en lækker fyr vi spotter (Vi skal til Rom med klassen i maj)
8. Rom: Alle 4 går i kjole den samme dag
9. Lege plyspind i åen (Det bliver man altså aldrig for gammel til!)
10. ? - Vi mangler lidt idéer, har I nogen foreslag?


TTYL,
PumpZ :-)

Y.M.C.A.

UniQ og PumpZ er søde sammen <3
Torsdag efter skole tog UniQ og jeg hjem til en veninde sammen med en fjerde veninde. (Vi har en sød lille 4-kløver). Hjemme hos vores søde veninde brugte vi 3½ timer på at gøre os klar til elevrådsfest, mens vi lavede tusinde andre ting. Det var super hyggeligt, og vi blev alle smækre!

Det, der gør denne fest en smule værd at skrive om, er DJ'en. Han havde ikke planlagt "Y.M.C.A.," klassikeren af Village People! Den klassiske afslutningssang. Mine venner og jeg måtte trygle ham om at spille den. Ej, trygle lyder så ynkeligt, men vi bad ham om det på en meget pæn og bedende måde. Han overgav sig ret let, men hader tilsyneladende denne sang (HVORDAN ER DET MULIGT?) Nå, men sangen blev spillet, og vi gjorde alle de rigtige fagter med armene. Først et Y, så et M, så et C og så A'et. Hehehehehehe. Men så blev jeg skubbet i gulvet! Der var en, som dansede ind i mig - selvfølgelig ikke med vilje. (Eller var det..?) Det var en dreng, jeg ikke kender så godt. Jeg bryder mig ikke specielt om ham (og ikke bare fordi han dansede ind i mig, men han virker virkelig selvfed). Whatever - pointen er, at jeg nu har et blåt mærke på hvert knæ, og at jeg under resten af den gamle klassiker fra 1978 måtte bide en masse smerte i mig og danse videre! Jeg var nødt til at danse videre. Det var jo den sidste sang!

Efter festen blev en veninde jeg og hentet af dennes mor, og så tog vi lige et smut forbi Burger King. Aldrig, ALDRIG har en burger smagt så godt (vi havde ikke fået aftensmad, rigtig dumt, ja)! Vi lå og sludrede en time eller to, efter vi havde været i bad. Det blev ret sent på en hverdag.
Fredag var det tydeligt at se, hvem der havde været med til festen; Vi var alle trætte. Det var en ret stille dag! -.-



Luv,
PumpZ